Historie

histori_haven

Min mand Mogens og jeg bor i Hjerm – en dejlig lille by beliggende imellem Holstebro og Struer. Inden vi flyttede hertil, fik vi vores første hund Tjekko. Han var en blanding imellem i Schæfer og en labrador. En dejlig hund – men med et meget dominerende væsen, Tjekko var en speciel hund og havde det bedst, når han havde os for sig selv.
Vi trænede ham ikke, hvilket selvfølgelig var en stor fejl, ulydigheden var at spore, men vi holdt meget af ham, og han blev da også 11 år.
Vi var blevet klogere, så da vi efter tre måneder gik og hang med hovedet, blev vi enige om at skulle have os en ny hund. Denne gang ville vi møde forældrene inden vi bestemte os, så med hjælp fra Dansk Retriever Klub, fik vi tilsendt hvalpelister i stor stil. Efter at have studeret disse lister i nogen tid – kontaktede vi en Kennel fra Nykøbing Mors. Et ældre ægtepar som have fremavlet en del kuld hvalpe, og efter anvisning, og meget positiv udtale, om at de havde avlet nogle rigtig gode hunde, drog vi af sted.

Så:
I 1990 fik vi vores første Golden Bongo ”Basse Møllehaven”, han var ubeskrivelig sød og meget let at have med at gøre. Min mand Mogens gik både til hvalpemotivation og senere lydighedstræning. Han tog ikke brugsprøven, for han mente Bongo kunne det, der var brug for – til dels havde han ret i det. Mogens tog Bongo med overalt, Bongo var ved hans side uafladeligt.
Da Bongo blev 12 år gammel, blev vi enige om at anskaffe os endnu en Golden, det var bare hunden for os.

I 2002 fik vi så Murphy som vi købte hos Eva Lind fra “Kennel Whipscord´s” – Mogens blev i mellemtiden en meget glad golfspiller, så vi aftalte at jeg skulle tage et hvalpemotivationskursus med Murphy. Interessen var vakt for træningen. Efter at have gået i DCH i de første 7 mdr. ville jeg gerne træne Murphy til det en Golden er skabt til, netop markarbejde.

I 2003 døde vores kære Bongo – han blev knap 13 år.
Derefter begyndte jeg at træne i Dansk Retriever Klub – Holstebro – her mødte jeg Else-Marie Andersen og vi havde den mest pragtfulde tid sammen, hvor vi trænede sammen en hel sommer. Vi syntes selv det gik fremad, men som førstegangs hundefører, laver man nok altid fejl, det gjorde vi selvfølgelig også, men vi gjorde, hvad vi følte var korrekt.
I dag træner Else-Marie sporarbejde, hvilket hun har stor succes med. Jeg selv er ikke kommet så vidt, men har selvfølgelig en drøm om at Murphy skal på en B prøve engang, men nu får vi se. Jeg har ikke hund for at komme i vinderklassen, men selvfølgelig vil alle hundeejere, der godt kan lide at træne, ønske at sætte sig et eller andet mål. Men Else-Marie og jeg er da heldigvis sammen – når vi drager ud til de forskellige udstillinger samt skuerne.
Else-Marie og jeg fik på samme tidspunkt den store glæde at møde Laila Ager og Co. her fik jeg mange dejlige oplevelser – og da Laila i 2004 fik et skønt kuld hvalpe på Ally, kom der i tilgift mange gode venner, og det kan man jo kalde held, for dem har vi haft mange gode timer sammen med, og jeg håber på mange flere gode stunder, vi kan snakke hund i timer..
Da interessen for hunde blev større hos mig, var mit største ønske at få endnu en hund. Det var skønt det med at træne og være ude i naturen med sin hund, og jeg kunne da sagtens have en hund mere. Jeg viste godt at det betød, at nu skulle vi have en hund mere i soveværelset – men det kunne jeg ikke se det store problem i.

Så i 2005 fik jeg så overtalt Mogens til at få endnu en Golden – så i maj mdr. 2005 fik vi Marco som jeg allerede så efter 1 uge – Belinda Bak fra ”Kennel Amberfield” i Roslev havde den lille guldklump jeg nu har i dag.

2008: Marco er nu 3½ og er i mellemtiden blev far til 9 skønne hvalpe og vi har fået vores Toby.
Toby købte vi hos Laila Ager “Kennel Skylock” og det sidste jeg kan fortælle om Toby er at han er en særdeles skøn hund med et dejligt sind og temperament. Han har allerede gjort sig flot på udstilling og har mange gode jagt egenskaber. Så han er en meget lovende hund.

2013: Vores Murphy døde i august – hvilken sorg. Han var en meget speciel hund og vi savner ham stadig rigtig meget.

2014: I marts måned blev Dusky Sound’s Unique Fire “Alvin” – og vi var så heldige at kunne få den allerskønneste hund fra Kennel Falkirk’s Marlene Birkebæk.. i skrivende stund er Alvin 9. mdr. – ham forventer jeg mig en masse af og jagtegneskaber har han en masse af – så 2015 bliver et meget spændende år. :-)
Tiden med hundene nyder jeg meget, bare det at tage i hundeskoven og se hvor hundene elsker at løbe i det fri, det gør mig glad indeni. Så det at have hund – er et nært venskab og total loyalitetder bygges op.
Det er SKØNT.
Mine hunde står i dag til rådighed for egnede tæver.
SES :o) Kirsten